Skal vi mødes til en snak og en kop kaffe over telefonen?

Det kan være både kedsommeligt og ensomt at være sammen med sig selv. Vi mærker formentlig alle, at det påvirker os især i disse tider med corona, hvor vi skal undgå mest mulig fysisk kontakt med andre mennesker. Vores sædvanlige muligheder for at gå ud og møde folk er sat på pause. I denne tid skal vi hjælpe hinanden ved at være alene.

Oplever du, at det er svært at være isoleret og meget alene, og har du lyst til at lære et nyt menneske at kende? Så skriv eller ring straks til Louise fra GENLYD, så vil hun gøre sit bedste for at koble dig med en ny bekendt – over telefonen.

Du kan ringe til Louise på tlf.: 41 87 36 87 eller på mail kelo@aarhus.dk

 

Søg tilskud fra GENLYD-puljen

GENLYD-puljen har til formål at skabe flere fællesskaber og forebygge og mindske ensomhed. Du kan søge penge fra puljen, hvis du har en idé til et nyt initiativ, der kan bringe mennesker sammen, eller hvis du er en del af et fællesskab og gerne vil tage initiativ til, at flere kommer med. I marts 2020 har fx Gallo Gartneriet, Frederikskirken, Lisbeth fra Mårslet og HJEMLØS AARHUS fået tilskud fra GENLYD puljen.

  • Du kan max. søge om 5.000 kroner pr. initiativ
  • Du kan max. opnå støtte én gang pr. kalenderår
  • Du skal dele dit initiativ på genlydaarhus.dk
  • Der er ansøgningsfrist den 1. maj, 1. september og 1. november 2020
  • Ansøg på genlydaarhus.dk/genlyd-puljen

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *