Hvis du går rundt med en kunstner i maven, er det måske på tide, at den slippes løs. Uanset om det er malerpenslen, der skal svinges eller drejeskiven, der skal rotere, er der masser af muligheder både hos oplysningsforbundene, frivillighusene og Aarhus Kunstakademi. Her er tilbud både til den glade amatør og til den, der ud over at opøve de praktiske færdigheder også har lyst til en mere teoretisk viden.

Mød kunstneren ved Kunst for Alle

Kunsten i Aarhus vises ikke kun frem på museer og i fine gallerier. En gang om året åbner Ridehuset i Aarhus døren for udstillingen Kunst For Alle, hvor lokale kunstnere udstiller – og sælger – deres værker. Til januar har udstillingen 15 års jubilæum med 54 kunstnere, der udstiller. Her kan du se, hvad der rører sig inden for kunstverdenen, og du har mulighed for at tale med kunstneren om værkerne. ”Det, der er unikt ved Kunst for Alle, er, at kunstneren selv er til stede på udstillingen. Det giver den besøgende mulighed for at komme tættere på end ved normale udstillinger, hvor det er galleristen, der præsenterer værkerne. Kunstnerne på udstillingen behøver ikke at have en akademiuddannelse bag sig, selv om mange har, men de skal have Udstillingen Kunst for Alle foregår i Ridehuset 26.01.2017 kl. 10.00 – 19.00 27.01.2017 kl. 10.00 – 19.00 28.01.2017 kl. 10.00 – 18.00 29.01.2017 kl. 10.00 – 18.00 Entré 50 kr. en vis kunstnerisk tyngde,” siger idé-kvinden bag Kunst for Alle, Charlotte Jensen, der også fortæller, at udstillingen næste er lidt speciel, fordi Aarhus er Kulturby i 2017. ”Vi har bedt alle kunstnere om at tænke en ekstra sans ind i deres værker, sådan at det ikke kun er synssansen, der er i spil, men også én af vore andre sanser.”

Værkstedet Østergade

Her kan du dyrke et væld af kreative hobbyer. Har du lyst til at komme i gang, men ved ikke rigtigt med hvad, så kom og få en rundvisning i huset. Det kan du gøre alle hverdage 10 – 12. Har du lyst til at dykke nærmere ned i en enkelt aktivitet, inden du beslutter dig, koster det 25 kroner for en enkelt gangs deltagelse.

Du kan se mere på Værkstedet Aarhus – (vaerkstedetaarhus.dk

Tekst: Allan Witte