Uformel forening – eller bare et fedt fællesskab

Mennesker, der mødes; løber en tur, træner en times tid, dyrker yoga eller noget helt fjerde, inden de går hver til sit igen. Ingen bestyrelser, generalforsamlinger eller gebyrer. Bare en passioneret initiativtager og en facebookside, så er fællesskabet skudt i gang. Et af dem er Sick Project.

 

Himlen er blå, men luften er bidende kold, og ti minutter før start er kun en lille håndfuld mødt frem til dagens træning. Men pludselig myldrer det frem med aarhusianere i træningstøj og alle aldre og snart fylder knap 150 mennesker pladsen nedenfor kunstmuseum ARoS’ bagtrappe. Tor Fabian, der står bag SICK Project, deler krammere ud til alle, der har lyst, inden han sætter musik på, finder megafonen frem og med smittende begejstring sætter gang i dagens træning.

 

Fællesskab uden forening

Uformelle træningsfællesskaber hitter i Aarhus. Hvis du ikke lige har hørt om SICK Project, kender du måske Runaar, Running Wild, Yoga i det fri eller andre. Fælles for alle er, at de er non-profit, drevet af ildsjæle, er åbne for alle og kan findes via Facebook. Og at fællesskab er et nøgleord.

 

Forbipasserende træner med

Dagens SICK-træning er den 160. siden opstart i 2014, og Tor Fabian har valgt et tema for dagen: Superhelte vs Superskurke. Selv er halvdelen af hans ansigt dekoreret med en vansiring i latex, og flere både børn og voksne har taget ham på ordet. Det må gerne være sjovt at træne. Begejstringen smitter og forbipasserende smiler ad flokken, der i dag laver ’Hulk-hop’ i stedet for jump squats og poserer som supermand i planke.

 

”Nogle gange sker det, at folk, der tilfældigt kommer forbi, også bare hopper ind og hopper med,” fortæller en af dagens deltagere med et forpustet grin.

 

Frivillig a la Forrest Gump

Træningen flytter i let løb om til Musikhusets trappe, og Tor Fabian har styr på alle 150, der ikke får mange pauser i den time, træningen varer.

 

”Vi startede med at være 14 fodboldspillere, men så begyndte familiemedlemmer og venner at træne med, og så er det bare vokset siden,” fortæller Tor Fabian, der arrangerer træningen kvit og frit og ganske enkelt fordi det ”bare er fedt at være sammen med glade mennesker.”

 

”Jeg bliver nogle gange spurgt, om jeg har lyst til at komme og holde foredrag om at være frivillig, men jeg opfatter ikke mig selv som frivillig. Jeg er snarere en ’Forrest Gump’, der jo startede en bevægelse ved helt banalt at begynde at løbe,” siger Tor Fabian, der dog har kunnet bruge sine erfaringer fra SICK Project til at få job som idrætskonsulent ved DGI.

 

Sightseeing og træning på en søndag

Dagens træning slutter af med først tons og siden fællesskabs-billede på Amfiteatrets trin med Arne Jacobsens rådhus i baggrunden.

 

”Vi skifter fra gang til gang mellem syv-otte lokationer, så tilflyttere får lidt lokal sightseeing samtidig med, at de møder nye mennesker og får sved på panden,” fortæller Tor Fabian, der kun få gange på tre år har måttet overlade træningen til sin bror eller en kammerat.

 

Deltagerne, der tæller alt fra fem- til halvfjerdsårige, sætter pris på Tor Fabians engagement. Uanset om de bruger træningen som ugens motion eller som supplement til anden træning, er der bred enighed om, at fællesskabet ikke ville være det samme uden ham. Og så er det også bare, som både deltagere og Tor Fabian selv siger det: ”En fed måde at bruge en time af sin søndag!”

 

Tekst: Pernille Bonne 
Foto: Anders Teibel/Montgomery

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *