Vi bruger ikke penge på nyt tøj

Harry Knudsen og Anita Schmidt er enige om, at de ikke mangler noget, selv om pengene er små, og man skal tænke sig godt om, når man lever af folkepensionen.

Kaffen og de lune boller er på bordet i baglokalet ved Kirkens Korshærs genbrugsbutik på Musvågevej i Frydenlundkvarteret i Aarhus V. Rundt om bordet går snakken. En stor del af det frivillige personale i butikken er seniorer, og da spørgsmålet om pensioner og ældres økonomi kommer på bordet sammen med bollerne, flyver meningerne rundt i lokalet.

“Ja, os hernede skal de nok plukke. Men har I hørt, at bagmandspolitiet nu har opgivet at finde de sidste 200 millioner, som Stein Bagger svindlede sig til,” lyder det galgenhumoristisk fra en mand i overalls.

 

Vant til at klare sig for lidt

Omkring to tredjedele af de danske folkepensionister har en pensionsopsparing ved siden af folkepensionen. Men det er ikke et særsyn at møde nogen, som klarer sig for folkepensionen. Det gælder for eksempel for to af genbrugskollegerne ved kaffebordet i bagbutikken, Anita Schmidt (70) og Harry Knudsen (76). Hun har i 42 år været bogholder i et værktøjsfirma, og han har arbejdet 34 år som vicevært.

Anita Schmidt havde, indtil hun blev fyret som 65-årig, en god, vellønnet stilling og oplevede en nedgang på 6-7000 kroner om måneden, da hun blev tvunget til at gå på pension. I dag får hun hver måned udbetalt 9482 kroner i folkepension, når skatten er betalt. Det er grundbeløbet plus pensionstilskud. Desuden modtager hun 1182 kroner i ATP og 220 kroner fra en lille ratepension.

“Selv om jeg har haft pensionsopsparing i det meste af mit arbejdsliv, så er det ikke meget, jeg har fået ud af den. Men i det mindste har jeg ikke gæld nu, fordi jeg fik udbetalt min kapitalpension, da jeg blev folkepensionist. Den brugte jeg til at afvikle en gæld og købe en bil. Så var den væk,” siger Anita Schmidt, der forsikrer, at hun ikke mangler noget i det daglige.

“Jeg bruger ikke ret mange penge. Jeg har altid været eneforsøger og vant til at klare mig for lidt. Og jeg bor heldigvis billigt til leje.”

 

Fine ting i genbrugsbutikken

Hun fortæller, at i de fem år, hun har været frivillig hos Kirkens Korshær, har hun ikke købt nyt tøj til sig selv. Hendes elegante fremtoning og smagfulde påklædning er baseret på gode fund fra genbrugsbutikken.

“Sådan har jeg det også,” supplerer Harry Knudsen. “Vi ser jo alle de gode ting, der kommer ind her i butikken. Der er så meget overflod.”

Anita Schmidt fortæller om en dag, hun kom gennem Viby Centret og lige kastede et blik på et par meget fine bukser, som var sat ned – til halv pris.

“Men alligevel kostede de 700 kroner! Det kunne jeg aldrig finde på at give for et par bukser. Mine julegaver købte jeg på tilbud, og resten var genbrug. Sådan må det være, når pengene er små.”

 

Tilskud til tandlægeregningen

Harry Knudsen arbejdede som vicevært fra 1970 til 2004, men kun de sidste fem år af hans arbejdsliv var der en pensionsordning i hans ansættelse, så han havde stort set ingen pensionsopsparing, da han gik på efterløn.

“Og med en viceværtløn havde jeg ikke råd til at lægge meget til side, så min kone og jeg havde kun en lille opsparing i banken, som vi fik udbetalt, da jeg fyldte 60 år. Det gjorde vi helt bevidst, for at vi ikke skulle miste noget i forbindelse med pension og efterløn,” fortæller Harry Knudsen, der i dag er enkemand og lige som Anita Schmidt bor til leje i en boligforening og får boligydelse.

Han modtager i dag efter skat 9598 kroner om måneden i folkepension inklusiv pensionstillægget plus 1188 kroner i ATP. Både han og Anita Schmidt er desuden berettiget til den årlige ældrecheck på 17.500 kroner.

”Jeg mangler sådan set heller ikke noget. Jeg har tilrettelagt mit liv efter, at jeg skal kunne leve af folkepensionen. Min bil er ny, så den kan godt holde min tid ud,” vurderer Harry Knudsen. Hans briller er købt på udsalg, og tænderne er ordnet for den lille reserve, som han hele tiden sparer op til uforudsete udgifter. Selv om det ikke er let at lægge noget til side.

”Ja, mine briller er sådan nogen billige nogen til 30 kroner,” indskyder Anita Schmidt.

Hun fik hjælp fra kommunen, da hun for nylig stod med en overvældende tandlægeregning på 46.000 kroner.

”Tandlægen hjalp med at søge tilskud, og jeg fik dækket lige knap halvdelen. Men der var stadig over 20.000, som skulle betales. Det er den slags udgifter, som kan vælte økonomien for pensionister, som kun har folkepensionen,” siger Anita Schmidt.

 

Forstår ikke udregningerne

Den største frustration for hende er udbetalingssystemet, Udbetaling Danmark, som forvalter pensionspengene. Hun synes ikke, der er styr på de meldinger, man som pensionist får derfra.

”Det, der generer mig mest, er det rod, der er med udbetalingerne. Man ved aldrig, hvad man får – og om man kan beholde det, man har fået. Det er frem og tilbage, og det virker som om, de bare trykker på nogle taster. Det vælter ind med breve i eboksen. Og selv om jeg er bogholder og har siddet foran en computer og beskæftiget mig med tal i hele mit arbejdsliv, så forstår jeg ikke, hvad der foregår. Jeg fatter ikke, at det kan være så svært at finde ud af, hvad jeg skal have, når jeg ikke ejer noget. Jeg har jo ingenting – ud over mit gode helbred.”

 

Anita Schmidt og Harry Knudsen er enige om at give to gode råd til andre pensionister:

Det vigtigste er
at man er gældfri – så kan man nemlig leve af lidt.
Man skal ikke have for mange penge stående i banken
Har man mere end 87.700 kroner i kontanter, kan man nemlig miste retten til ældrechecken, som i 2019 er på 17.500 kroner.

 

TEKST Dorte Søholm FOTO Niels Åge Skovbo

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *