Bedsteforældrerollen fylder meget

Finn og Margit nyder samværet med børnebørnene Joshua og Adam.

 

”Hej Joshua” ”Morfar, Morfar – du skal se min nye cykel”. Gensynsglæden er stor, da morfar Finn Kolby Andersen henter sit barnebarn Joshua i børnehaven Guldbryllupsasylet på Frederiksbjerg. Det at hente børnebørnene Joshua i børnehaven eller den lidt ældre Adam i skolen er en naturlig del af tilværelsen for Finn og mormor Margit Krogh. Mange bedsteforældre har faste ugedage, hvor de træder til og aflaster deres børn ved at hjælpe med at passe børnebørnene. Sådan er det ikke hos Finn og Margit: ”Vi er der for dem, når der er brug for det”, fortæller de. ”Vores svigersøn Simon har en del rejser i udlandet, og i de perioder hjælper vi vores datter Mia med at få tingene til at hænge sammen, men ellers er det typisk i forbindelse med sygdom, at vi er klar til at give en hånd”.

 

Tredje halvleg

Finn og Margit trådte for alvor ind i bedsteforældrerollen, da Mias barselsorlov med den yngste Joshua stoppede. Det faldt nogenlunde sammen med, at de valgte at gå på efterløn. I dag har de hentet Joshua og Adam i børnehaven og skolen. De er gået hjem til børnenes lejlighed, hvor der er en dejlig stor gård, hvor kræfterne først bruges på en omgang fodbold inden tredje halvleg, der består af frugt og sodavand.

 

Hjælpen er nær

Finn og Margit bor i Hinnerup og kan derfor være hos børnebørnene på Frederiksbjerg i løbet af en halv time. De er i dag henholdsvis 68 og 66 år. ”Simon rejser meget, og i de uger rydder vi nærmest kalenderen – eller gør os i hvert fald klar til, at vi kan træde til med kort varsel. Vi kan jo godt se, at det kan være hårdt for Mia at stå med det alene, og vi gør det jo gerne”, understreger de to. Når børnebørnene bliver syge eller en sygdomsperiode trækker ud, er hjælpen heller ikke længere væk end Hinnerup. ”Det er da sket, at Mia har skrevet en SMS sent om aftenen, når ét af børnene har feber: ”Mor, kan du……?” og selvfølgelig kan jeg det. Vi hjælper jo gerne, og hvis det er noget, der tager flere dage, kan jeg overnatte i lejligheden på Frederiksbjerg – det er nemmere end at børnene skal hjem til os i Hinnerup,” siger Margit. Finn og Margit føler ikke selv, at de går glip af noget, ved at de står klar, hvis børnebørnene har brug for det. De lever begge et aktivt liv i og omkring Hinnerup, hvor det især er idrætten med fx gymnastik, spinning og stavgang der fylder hos Margit og fodbold, tennis og fitness hos Finn. Ud over det trives de i lokalområdet med en stor omgangskreds, så de oplever ikke selv, at det at skulle passe børnebørnene ind i mellem går ud over deres øvrige sociale liv.

 

Forrygende skiferie

Hvis børnebørnene er syge, kan det være at nogle af de faste aktiviteter ryger, men som regel kun hos én ad gangen og som regel heller ikke noget, der ikke kan indhentes senere. Ud over når der er behov for akut hjælp har Finn og Margit og Joshua og Adam stor fornøjelse af hinanden i weekender og ferier. ”De elsker at komme ud til os i Hinnerup. Vi har eget hus med have, så der er rigtig god plads for dem at tumle sig på. Som regel skal de også lige op at sidde på min motorcykel og ellers ud at spille fodbold og tennis. Vi har dem også somme tider med i vores sommerhus på Salling ved Skive, og sidste vinter var vi på en forrygende skiferie, hvor Mia og Simon også var med”, fortæller Finn.

 

Klare aftaler

”Vi oplever på mange måder de samme glæder, som da vi selv fik børn. Vi hører mange sjove vendinger og deler mange oplevelser sammen, som vi bedsteforældre ellers ikke ville have oplevet. Vi ville fx aldrig være taget i en dyrepark uden børnebørnene”, konstaterer Margit. Én af grundene til, at samværet med børnebørnene fungerer så godt for alle parter, er ifølge Finn og Margit, at de har aftalt spillereglerne med børnenes forældre Mia og Simon: ”Som udgangspunkt er det sådan at når børnene er hos os, er det vore regler, der gælder, og når de er hjemme er det selvfølgelig deres forældres regler. Vi har selvfølgelig snakket om det, og hvis der er noget vi er i tvivl om, så finder vi altid ud af hvordan vi skal tackle det. Det betyder også, at vi har lært at sige nej, hvis vi har andre planer, og det accepterer Mia og Simon naturligvis”, konstaterer de to bedsteforældre, mens Joshua og Adam er ved at være færdige med frugt og sodavand og nu er klar til at udfordre bedsteforældrene til en ny gang boldspil.

 

Tekst: Allan Witte

Foto: Niels Åge Skovbo