I Fikseværkstedet samles otte mænd hver onsdag om at reparere stort som småt. Alt lige fra kaffemaskiner til møbler og plæneklippere ryger igennem hænderne i det frivillige værksted, hvor bæredygtighed, kreativitet og fællesskab er drivkræfterne. 

Tekst og foto: Maria Fast Lindegaard 

I Andelssamfundet i Hjortshøj, lige ved gårdspladsen, blander lydene sig af fil og sav, af tagplader der klippes, af humoristiske drillerier og af et nyt og større værksted under opbygning. For i Fikseværkstedet har Erling og de øvrige mænd succes med at reparere det, som andre ville smide ud. 

“Folk kommer til os, fordi alternativet er, at deres ting skal smides ud, og det vil vi gerne undgå. I dag er ting jo bygget til at gå i stumper og stykker, så man skal ud at købe nyt. Men de fleste ting kan jo laves på en eller anden måde,” fortæller Erling Deigaard. 

Har man evnerne og lysten, så er Fikseværkstedet som en legeplads for dem med kloge hænder; dem der ikke er bange for at skille ting ad, finde problemet – og løsningen derpå – så gamle ting får liv på ny. 

Hvem kan bruge det, jeg kan? 

Idéen til Fikseværkstedet fik Erling som pensionist, da refleksionerne om, hvad han nu skulle bruge sine evner til, begyndte at fylde. Bag ham lå 30 år som pædagog foruden færdigheder som smed.  

“Da jeg blev pensionist, lagde jeg mærke til, at nu var det slut med, at andre havde fokus på min udvikling. Der er jo ingen pensionist MUS-samtale.” 

“Hvem kan bruge alt det, jeg kan? Er mine evner lige til at smide ud? Er der ikke en idé i, at jeg kan bruge mine evner sammen med andre eller lære dem videre? De tanker var en drivkraft, og jeg synes om noget, det er blevet endnu vigtigere at lære kompetencerne videre, så de kloge hænder ikke forsvinder,” fortæller Erling. 

Sammen med Leif Groth og Lars Fruergaard blev Fikseværkstedet en realitet i 2017, og i dag er de otte pensionerede mænd i værkstedet. 

“Vi reparerer alt, fordi vi tør. Vi tør skille tingene ad. Det sker som oftest, at vi kan lave de ting, som folk kommer med, og så får tingene et liv til. Det kan jeg godt lide, og det er jo oppe i tiden,” siger Leif. 

I bæredygtighedens navn reparerer de det, som ingen andre lever af at reparere; ting man normalt ville smide ud. Og skønt deres arbejde kun er en dråbe i havet i et samfundsperspektiv, så håber Erling, at det giver inspiration til andre om ikke bare at smide ud.  

“Det giver mig en mening med det, vi laver. Vi mødes om noget meningsfuldt. Og det er tydeligt, at det giver mening, for folk er taknemmelige, når vi kan give dem deres ting tilbage repareret.” 

Et fællesskab for fiksere 

I værkstedet flyder en arbejdsjargon med kælenavne som chefen, som Erling har fået, og hvor det pointeres, hvis nogen kommer for sent. Her er det arbejdet, der samler dem alle, selvom der også er god tid til formiddagskaffe med boller og senere frokost, når værkstedet er lukket. 

“Det er nok typisk mænd at ville løse et problem, i hvert fald har vi alle her et behov for at løse udfordringer med både hovedet og hænderne. Men jeg tror ikke, vi gad at mødes, hvis vi bare skulle sidde og snakke.”  

“Alligevel midt imens vi står koncentreret og laver noget med fingrene, så kan vi godt komme til at snakke. Er du egentlig venner med Gud? Nej, vi har nok aldrig snakket om Gud. Men det hænder, at vi støder på udfordringer i livet hver især, som vi så prøver at sige højt,” fortæller Erling. 

Med hver deres vidt forskellige evner fra møbelpolstring, smedearbejde, tømrerarbejde, elektronik og mekanik foruden et godt skud kreativitet og sammenhold er det de færreste problemer, som mændene i Fikseværkstedet ikke kan løse. 

“Vi stimler sammen, hvis én ikke kan løse et problem. Hvad fanden, lykkedes det ikke? Prøv da lige at gøre sådan eller sådan. Og hvis det så kommer helt sammenbidt ud imellem tænderne: “Det har jeg prøvet”, så må vi finde på en ny vej, og dét kræver en hel del kreativitet.” 

“Og det vi ikke kan finde ud af at reparere, det laver vi til lamper og sælger,” tilføjer Leif med et smil på læben og til latter fra resten af flokken. 

FAKTA

Fikseværkstedet har været en del af den socialøkonomiske virksomhed Vimby siden 2017. Vimby er etableret af beboere i Andelssamfundet i Hjortshøj. Navnet Vimby er en forkortelse for Velkommen I Min BYdel og er et modsvar på Nimby – not in my backyard.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.