Vi skal give håbet videre

Bedsteforældre går til kamp for børnebørnenes fremtid på kloden. En af aktivisterne er farmor Solvej Sangild, som gerne tager klimaspørgsmål op, når hun er sammen med Storm og Johanne på 10 og 7 år.

 

Johanne på syv år tegner natur. Frodige grønne planter og blomster fylder billedet. Men hun har også i anledning af dagens alvorlige emne tegnet ”en sur borgmester, der hader natur.” En rigtig skidt karl, der, som kunstneren forklarer, ”kun vil have højhuse og pistoler og alt det, der forurener naturen.”

 

Johanne og hendes bror, Storm på ti år, bor i København, men denne weekend er de på ferie hos deres farmor og farfar i Aarhus Nord. Farmor og farfar, Solvej Sangild og hendes mand, meldte sig for trekvart år siden ind i Bedsteforældrenes Klimaaktion, en gruppe af seniorer, som arbejder for at informere om klimaforandringerne og påvirke både politikere og medborgere til at ændre adfærd. Og børnebørnene er med på, hvad det handler om.

 

Klimamarch med Greta

 

“Det gør vi jo for at være med til at sikre, at der også er et godt liv til jer og de børn, I engang selv får,” forklarer Solvej Sangild.

 

Hun fortæller, hvordan hun og de andre bedsteforældre i aktionsgruppengår ud og demonstrerer og synger klimasange for at få en dialog i gang med folk på gaden.

“Vi mødes også somme tider ved rådhuset, og så står vi med vores skilte og fortæller politikerne, hvad de skal gøre.”

 

Det giver mening for Storm og Johanne, som selv var med, da der var klimamarch i København i maj med deltagelse af blandt andre den svenske pige, Greta Thunberg.

”Ja, Greta var der, og vi var med i et optog, hvor vi også sang og råbte, at vi vil have træer,” fortæller Storm.

 

Ingen burgere på menuen

 

Storm og hans lillesøster bor sammen med deres forældre og en yngre søster på to år midt i København. Men i weekenderne er de som regel ude i naturen i det sommerhus på nordvestsjælland, som familien ejer sammen med børnenes onkel og bedsteforældrene. Og her handler samværet meget om natur og klimabevidsthed.

 

”Vi har plantet mange træer rundt om sommerhuset,” siger Storm. Han og Johanne er med på, at det med træerne er vigtigt for klimaet. Men ellers er kan det være svært for et barn at holde styr på,
hvad man skal og ikke skal i forhold til den globale opvarmning.

 

”Vi spiser i hvert fald ikke såmeget kød,” fortæller Storm. ”Vi får mange supper og sådan noget mad.”

 

”Jeg tror kun, jeg har fået burger tre gange i hele mit liv,” funderer Johanne. Men det lyder ikke til, at hverken hun eller storebroderen har noget at klage over i forhold til forplejningen. Hos farmor og farfar har de fået pandekager, og der er friskpresset æblesaft af havens frugter på bordet.

 

Stemte på klimaet

 

Børnene kender godt til klimaproblematikken både hjemmefra og fra skolen. I Johannes klasse holdt de valg, hvor de kunne prøve at stemme. ”Og jeg stemte på klimaet,” fortæller Johanne, der fnisende tilføjer, at nogle stemte på mere slik, og Anton fra klassen stemte på at sove længe.

 

”Men hvad gør du så egentlig for klimaet, farmor?” vil Storm godt vide. Solvej Sangild bliver stillet til regnskab for de store ord.

 

”Jo, jeg cykler og går rigtigt meget. Og så flyver vi ikke så tit,” forsøger farmor sig. Men Storm vil høre, hvad hun gør, hvis hun ser nogen, som smider skrald på gaden. ”Siger du det så til dem?”
Det bekræfter Solvej Sangild.

 

”Og folk bliver lidt flove og forlegne, men de samler det som regel op.”

 

En indsats for børnebørnene

 

At tage del i Bedsteforældrenes Klimaaktion har givet Solvej Sangild en følelse af meningsfuldhed efter en periode, hvor hun var tynget af afmagt og bekymring.

 

”Der sker så meget i verden med oversvømmelser og tørke og andre katastrofer med store menneskelige konsekvenser. Jeg gik længe med en trang til at gøre noget – ud over at kompostere og genbruge – og så var det, jeg faldt over Klimabedsteforældrene. Her var et sted, hvor jeg kunne lette min afmagt og gøre noget.”

 

Hun er meget opmærksom på at tale om klimaudfordringerne med børnene på en måde, som ikke skaber angst.

 

”Det kan jo ikke nytte noget, hvis vi går rundt og er bange. Vi skal jo leve. Så det er vigtigt at lægge vægt på at formidle den viden, man har, og at give børnene en adfærd, som er præget af omtanke. Og så tænker jeg altid på, at vi skal give et håb videre. Hvis vi står sammen, så skal vi nok klare det.”

 

TEKST: Dorte Søholm

FOTO: Niels Åge Skovbo + Magnus Ask Jensen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *