Han jonglerer både med kvantefysik, jazzede rytmer og Samuel Beckett. Er på det seneste blevet godt og grundigt forelsket i Aarhus og i en helt særlig aarhusianer. Og så har han fået 3000 kvinder til at skrige af begejstring (og måske rædsel?) på én gang. Skuespiller og sanger Jesper Lohmann er på ingen måde kedeligt selskab.  

Tekst Jannie Lindberg Sundgaard foto Niels Aage Skovbo 

“Hvis ikke det swinger, så kan det være lige meget.”  

“Sådan sagde Otto Brandenburg altid, og det burde man egentlig sige om alt. Vi kan jo alle mærke, når det ikke swinger, når man ikke føler sig tilpas. Jeg mener, du kan ikke leve dit liv og tro, at det swinger fra morgen til aften, det gør det jo ikke. Alt i mit liv swinger da på ingen måde, som jeg gerne vil have, det skal gøre, men jeg synes, det er et meget godt mantra at møde livet og andre mennesker med. Det med at have viljen til, at det skal swinge, det har jeg lært af Otto.” 

“Jeg vil ikke sige, at jeg ligner Otto Brandenburg, men det der gadedrenge frække han havde, det kan jeg godt genkende hos mig selv. Jeg hverken ryger eller drikker, som han gjorde, men jeg er en fighter lige som ham. Hvis man har været nede med nakken, så må man sgu op igen og give den en på frakken. Han kaldte sig selv en korkprop pga. sine op- og nedture, for han kom altid op igen.” 

Jesper Lohman spiller sammen med Aarhus Jazz Orchestra til Festugens Rådhuskoncert den 29/8 Køb din billet her

Jazz og kvantefysik 

“Min kærlighed til teatret startede for alvor, da jeg var omkring 14-15 år og mine forældre tog mig med ind og se Samuel Becketts stykke: ‘Mens vi venter på Godot’. Jeg var fuldstændig solgt.” 

“Jeg kastede mig med hovedet under armen ind i teaterfaget. En af de første teaterpædagoger, jeg mødte, sagde til mig: ‘I teatret er alt muligt,’ og jeg kan huske, hvordan jeg næsten fik åndenød ved tanken om det. Det er det, som har drevet mig i alle årene i både teatrets og musikkens verden. At alt kan forvandles og blive til noget andet, hvis du har lyst til det.” 

“Ofte bliver jeg castet, som den der lidt barske og hårde type til tv og film, og det er helt okay. Så længe de stadig ringer… ha ha ha… men jeg har ikke hægtet mig på en bestemt slags roller eller teater. Jeg har været meget rundt i manegen og prøvet både teater, film, tv, musik, revy… Coronaens ufrivillige pause har virkelig sat tingene i perspektiv, så nu gør jeg status over et foreløbigt pænt langt liv som skuespiller, og hvad jeg ønsker mig fremover.” 

“Men jeg kan godt lide alsidigheden og bredden. Den ene dag kan jeg være ude og optræde til en fødselsdagsfest med Otto Brandenburg-numre, og den næste står jeg og taler med fysikere på Niels Bohr Institutet. Nogle gange har jeg tænkt, at jeg burde snævre det mere ind, men så får jeg en ny idé om noget, der kunne være interessant at lave.” 

“Når man sammen med et hold har brugt mange uger på at øve en forestilling for at kunne fortælle en historie sammen, og så lykkes det hele bare til slut.” 

“Lige nu sidder jeg og arbejder på en forestilling om Niels Bohr. Så jeg læser om kvantemekanik og kvanteteori, og jeg ved ikke hvad. Der er jo langt til ‘Come fly with me’ og så alligevel ikke…” 

“Niels Bohr sagde, at hvis man ikke bliver svimmel af at tænke på kvantefysikken, så har man slet ikke forstået noget af det. Det er sjovt, nu jeg tænker over det, men faktisk er det jo lige før, at Niels Bohr kunne have sagt, at hvis ikke det swinger, så kan det sgu være lige meget, og Otto Brandenburg kunne have sagt, at hvis ikke du bliver svimmel af at tænke over musikken, så har du ikke fattet en bjælde af det.” 

Fra Amager til Aarhus 

“Til dagligt bor jeg på Amager tæt ved Sundholm og Amager Fælled. Amager er skøn med Fælleden, vandet og havnen tæt på. Jeg cykler ofte en tur, og der er meget stille, selv om man nærmest er inde i byen.” 

“Efterhånden tilbringer jeg en stor del af min tid i Aarhus. For et par år siden mødte jeg min kvinde i Aarhus. Hun er indfødt aarhusianer og bor i Finnebyen. Et sted jeg slet ikke kendte til før, jeg mødte hende. Her er virkelig fantastisk. Alle husene er i udgangspunktet ens. Bygget af træ og med samme grundform, men med alle mulige tilbygninger, farver og haver. Folk, som bor her, er vidt forskellige, men alle med den samme kærlighed til området. Det kan jeg virkelig godt lide. Min tilknytning til Aarhus vokser støt, og jeg er blevet rigtig glad for byen. Det er en hyggelig by. Alt er så tæt på – byen og naturen er lige om hjørnet.” 

Musik uden neuroser 

“Så jeg glæder mig overordentlig til at komme til Aarhus og få det til at swinge med Aarhus Jazz Orchestra i slutningen af august. Når man står der sammen med 18 mand, og det hele bare swinger – jeg får nærmest gåsehud ved tanken.” 

“Det er så skønt med musikere… musik er på en eller anden måde ikke helt så neurotisk som skuespillerfaget. Der vælter neuroserne jo rundt i hinanden… ha ha ha … Der er noget med musikere, de er sjovere, for mig er der en mere umiddelbar glæde i musik. En glæde, som jeg nok har søgt, og som jeg har fundet i musikken. Jeg vil ikke sige, at cirklen er sluttet, men igennem de sidste 10-15 år, hvor jeg virkelig har arbejdet med musikken, har jeg hentet en masse glæde der. Og det sjove er, at det kan jeg bruge over i skuespillet, hvor jeg kan mærke den samme glæde. Musikken har modnet mig som skuespiller, så jeg har fået en mere legende tilgang til faget.” 

“Jeg lytter meget musik med mine to drenge på 13 og 15 år, når vi kører bil. Så er det noget med at høre P3 og sætte mig lidt ind i, hvad det er de lytter til, og prøve at lære lidt af det. Det er hyggeligt. Jeg spiller også ting for dem og har selvfølgelig introduceret dem til både Elvis og Otto Brandenburg. Om fredagen, når drengene har fået fri fra skole, og jeg går og laver mad, så hører vi meget musik. Det er noget med at skrue højt op og være sammen om det. Det er nogle fantastiske timer, vi har der.” 

“Da vi havde premiere på Four Jacks, gik folk fuldstændig amok. Jeg kan huske, at Jesper Asholt og jeg kiggede på hinanden og bare rystede på hovedet. Det var jo fuldstændig vanvittigt. Vi kunne ikke rigtig tro det. Dengang var det ret nyt for mig at lave noget, som er sjovt på den måde. Vi var jo vant til at spille rigtige teaterstykker, film og tv, og det med pludselig at være en del af sådan en folkefest, som vi oplevede med Four Jacks. Det var virkeligt vildt. Det var et glædesboost af en anden verden.” 

“Det øjeblik, hvor vi smider tøjet, og der sidder 3000 kvinder og skriger og vender øjnene væk.” 

“Når man sammen med et hold har brugt mange uger på at øve en forestilling for at kunne fortælle en historie sammen, og så lykkes det hele bare til slut. Alt spiller sammen – publikum er glade, de optrædende er glade – alle får noget ud af det. For mig er det indbegrebet af min kærlighed til teatret og musikken, og alt det, det kan.” 

Mine yndlingssteder i Aarhus 

Jeg kan vældig godt lide bare at tage ned til byen og gå rundt. Domkirken er jo fx fantastisk. Bispetorv foran med teatret i baggrunden. På en solskinsdag har man det lidt ligesom om, man er i Rom. Der er så meget plads, det er som om, der er højt til loftet. 

Det nye havnemiljø, det ved jeg sgu ikke rigtig, hvor vild jeg er med, men man ser det jo i mange byen efterhånden. Jeg har lige hørt om ham der bygherren, som vil bygge et kæmpe højhus dernede på havnen. Hvorfor det? Er det for at udødeliggøre sig selv? Lise, min kæreste – som er født og opvokset i Aarhus, var ved at falde om, da hun hørte det. 

Tidligere er jeg kommet meget på Møllen ved Moesgaard og har fået mange gode frokoster der. Det er et fantastisk område derude. 

Hvem lytter jeg til 

Lige nu lytter jeg rigtig meget Frank Sinatra og albummet “The Sands” med Count Basie. Der kan du snakke om, at det swinger. Hold nu kæft man. 

Jeg kan også godt lide rockmusik og R&B – det må gerne være rytmisk. Og så kan jeg altid sætte Prince på med “Cream”. Lise, min kæreste, har en forkærlighed for dansktoppen. Hun siger, hun kan alle dansktopsange udenad. Den anden dag hørte vi Raquel Rastenni med den der “Frøken Johansen og jeg.” 

Når jeg sidder og arbejder, så hører jeg P2 klassisk, og så skruer jeg op, når de spiller Mahlers 6. Symfoni. 

Jeg lytter altid meget til Elvis, han er jo også rundt i alle genrer. Det er ren kærlighed, når han synger. Det bliver aldrig selvsmagende, hans musik er lige så smuk, som han var – til han så ikke var det mere. 

Otto Brandenburg, hvis du hører ham som ung. Av, av, av! Havde han sunget på engelsk, så var det ikke bare os, der havde kendt ham. Han turnerede jo faktisk også i verden, mere end man tror, i starten, da han fik sit gennembrud. Paris og USA. Og han kunne sin Elvis. 

Lyt til Jesper Lohmanns playliste 

Otto Brandenburg: Susanne, Birgitte og Hanne 

Elvis: Return to Sender  

Johnny Cash: I Walk the Line 

Frank Sinatra og Count Basie: Fly Me to the Moon  

Prince: Cream  

Raquel Rastenni: Frøken Johansen og jeg 

Mahlers 6. Symfoni

Four Jacks: Mandalay 

Link til playlisten på Youtube 

https://bit.ly/3qwA4xK

Teaterroller 

Den gode  

Den rolle jeg er mest stolt af er, da jeg i 2003 var med til at lave “Mens vi venter på Godot.” Det var en drøm, som gik i opfyldelse, fordi det var den forestilling, det hele udsprang af for mig. Jeg spillede Vladimir, Jesper Asholt spillede Estragon, og Morten Grunwald instruerede. Han har altid haft en stor stjerne hos mig. Da jeg så forestillingen første gang i 1970erne, var det Morten Grunwald, som spillede Vladimir. Så for mig var det en fantastisk oplevelse at blive instrueret af ham. Og selv spille Vladimir.  

Det er en forestilling om eksistens. Hvad er vi her for, hvor skal vi hen, hvad skal der ske? Lige meget om du er skuespiller eller ej, så er det jo noget universelt. De to, Vladimir og Estragon, har sådan noget med, at de siger til hinanden: ‘Vi skal nok finde ud af det, ikk’?’  

Den sætning siger Jesper (red. Asholt) og jeg faktisk ofte til hinanden, når vi kører i bil sammen til noget. Så kan vi sidde der i bilen og se på hinanden og så siger den ene: ‘Vi skal nok finde ud af det, ikk’?’ ‘Jo, jo for vi er tryllekunstnere.’ ‘Jo jo.’ 

Den onde 

Det vil jeg ikke fortælle om ha ha ha… ja nej, jo …. hmm… man har da lavet ting… njar… altså… Okay, på Jomfru Ane Teatret i sin tid, lavede vi en forestilling, som vi bare aldrig skulle have lavet. Det var, som det mareridt alle skuespillere har om, at du træder ind på scenen og ikke kan huske dine replikker og ikke aner, hvad du spiller med i. Alt gik galt. Alt! Manuskriptforfatteren fraskrev sig ethvert ansvar, og stykket endte med at blive taget af plakaten lige efter premieren. Vi var meget unge, og der burde klart have været en ‘voksen,’ som sagde: ‘Nu stopper vi.’ Men vi endte med at køre det helt ud over rampen og have premiere på et stykke, hvor vi slet ikke var klar. Det var virkelig mareridtsudgaven. 

Den grusomt… sjove 

Der er mange rigtig sjove oplevelser. Men en forestilling, jeg især husker var, da vi lavede ‘Det’ Bare Mænd’ i de gamle Tuborg-Carlsberg haller. Forestillingen var inspireret af den der engelske film ‘The Full Monty’ om en flok engelske arbejdere, der stabler et stripshow på benene. Vi tænkte: ‘Hvis de gutter kan, så kan vi sgu også.’ Jeg lavede den sammen med Klaus Bondam, Peter Mygind, Gordon Kennedy, Johannes Lilleøre og Zlatko Buric. Hold kæft, det var sjovt. Det var op mod jul, og der var 3000 kvinder inde at se den. Da vi til slut smider alt tøjet, og de 3000 kvinder skriger og vender øjnene væk… ha ha ha. Det var virkelig sjovt. 

Blå bog 

60 år, far til to teenagedrenge og kæreste med Lise Frølund 

Fra Smørum Udd. skuespiller fra Odense Teater i 1989 

Har medvirket i et væld af film og tv-serier bl.a. Taxa, Lykkevej, Forsvar, Krøniken, Forbrydelsen, Borgen, De forbandede år. Og på teatret, Mens vi venter på Godot, En Skærsommernatsdrøm, Det’ Bare Mænd, Trold kan Tæmmes og mange flere. Senest i 2019 – Jordens Indre. 

En del af kvartetten Four Jacks sammen med Keld Heick, Stig Rossen og Jesper Asholt. 

Har bl.a. lavet den musikalske forestilling “Ring af ild” og selv oversat Johnny Cashs tekster til dansk samt forestillingen “Tilløkke” Otto,” som er blevet til efter Lohmanns egen idé og manuskript. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *