Idealerne lever videre

Selv synes hun ikke, det er noget at snakke om, men udefra set er Karin Høy et godt eksempel på kvindernes nye roller og ikke mindst muligheder i forlængelse af 1960’ernes kvindekamp.

Tekst: Tine Munch-Hansen / Foto: Claus Sjødin

Hun organiserer skraldeindsamlinger, er tovholder på ’Vi strikker Trøjborg
sjov’ og deler garn ud på lokalcentrene, som kvitterer med strikketøj til hjemløse og diverse organisationer.

Karin Høy er født i år 1946 kort efter afslutningen på Anden Verdenskrig.
”Et efterkrigstidsbarn”, som hun selv siger, eller det man kalder en babyboomer.

Hos den erfarne strikker bugner gulvet med poser fulde af strikketøj – fine,
mønstrede tæpper og trøjer i den blødeste uld.

Generation: Babyboomer

Babyboomer er et tilnavn for den generation, som er født i efterkrigstidsårene i 1946-1964, hvor fødselsraterne var høje. Karin
Høys generation er opvokset med store sociale og økonomiske forandringer.
Særligt den ældste del af babyboomerne er kendetegnet ved en social bevidsthed, der krævede ændringer i måden, man behandlede hinanden og naturen. Og netop den sociale bevidsthed bor i Karin Høy. Den fandenivoldskhed, som historisk set kendetegnede ungdommen i 1960’erne,
har Karin Høy formået at finde frem senere i livet. 60’erne og 70’erne brugte hun på skolegang, uddannelsen til økonoma, kærester, senere mand og børn:

”Jeg var godt nok med til en demonstration mod Atomkraft, men nok mere som medløber”, fortæller Karin Høy med smil i øjnene.

Mødet med Mother

Teresa Interessen for strik blev vakt en augustdag i 1988, efter Karin Høy havde læst en artikel i Aarhus Stiftstidende med titlen ”Vi må hjælpe Mother Teresa”. Artiklen omhandlede Asbjørn Hansen, som fandt meningen med livet gennem Mother Teresas arbejde ved at hengive sig til at strikke tæpper til verdens fattigste. Han ville starte en underafdeling af Aktion Børnehjælp Mother Teresas Medarbejdere i Aarhus og den første generalforsamling ville finde sted d. 16. august på hovedbiblioteket i Mølleparken. Her deltog Karin Høy og det blev skelsættende:

”Mother Teresa har altid fascineret og interesseret mig. Det med, at hun gør en forskel for andre mennesker.”

Nu ville Karin Høy også gøre en forskel for mennesker. Hun mødte Mother Teresa på en tur til Indien i 1986, og efterfølgende begyndte Karin Høy og hendes mand så småt på det sociale arbejde ved at donere alskens ting til værdigt trængende, men det var først efter mødet med Asbjørn Hansen, at Karin begyndte at strikke.

Hun har dokumenteret sit liv gennem scrapbøger helt fra starten af 1970’erne. Turen i folkevogn fra Danmark til Afrika. Nætterne under åben himmel i Sahara med udsigt til stjernehimlen over os.

Kærligheden til Elvis’ udødelige klassikere. Mødet med Mother Teresa og Indiens hjemløse børn. Og strikketøj. Tæpper og atter tæpper. Scrapbøgerne vidner om, at Karin Høys sociale bevidsthed blev vakt længe før, at hun måske selv var klar over det – med læserbreve til avisen om telefonbøger, der ikke kan genbruges pga. limen og artiklen om Bakkegårdens henteordning, så madaffaldet bliver genbrugt.

Mødet med Mother Teresa
Besøg på Graceland i USA

Et strikkende fællesskab

Karin Høy er tovholder på ’Vi strikker Trøjborg sjov’, hvor de mødes 10
mennesker, ni kvinder og en mand over strik, kaffe og kage. Hun kan lide det sociale: ”Fællesskabet er for alle og gør en glad. Man kan tale om alt over en kop kaffe. Flere burde indgå i frivillige fællesskaber”. I sommers fik Karin Høy for eksempel ejendommens damer med til at strikke. Nu mødes de første onsdag i hver måned til strik, kaffe og kage.

Strikning er langt mere end bare strik , det er socialt samvær, personlighed og at gøre noget for andre.

Hos den erfarne strikker bugner gulvet med poser fulde af strikketøj
– fine, mønstrede tæpper og trøjer i den blødeste uld. Karin Høy forklarer:

“Pointen er, at det skal være sjovt. Det er samtalen. Det er den magi, der opstår, når mennesker mødes over håndværket på tværs af aldre, ståsteder og sociale skel. Og ’Vi strikker Trøjborg sjov’ handler i høj grad om at deltage i fællesskabet.”

I starten af 1970’erne brugte man hønsestrik til at belyse forskellige
samfundsproblematikker, og på samme måde kan man sige, at ’Vi strikker Trøjborg sjov’ belyser en ensomhedsproblematik:

“Verdens alvor har brug for sjov. Det skal være sjovt, når man går på gaden og pludselig ser et træ klædt i strik. Så bliver man overrasket. Vi gør også op med det kedelige bybillede.”

Det, vi giver videre

Når Karin Høy ser, at det ser grimt ud i gaderne, så rydder hun op. Hun
siger, ”Jeg har tiden til det”, men det handler også om, at hun går op i miljøet, hvorfor andre også samler skrald på Karin Høys initiativ. Hunbryder sig ikke om spild i det hele taget:

”Jeg tænker på vores efterkommere, hvad vi efterlader dem.”

Vi strikker Trøjborg Sjov” modtog

i 2020 støtte fra GENLYD puljen.

Læs mere om GENLYD på

genlydaarhus.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *